Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Advarselsmeddelelse
Begivenheden har allerede fundet sted.

Jazz ´n´ Grundtvig koncert i Dall Kirke

NOV
08

Jazz ´n´ Grundtvig koncert i Dall Kirke


Dato Tirsdag d. 8. november 2022, kl. 19:30
Sted Dall Kirke, Dallvej 72, 9230 Svenstrup J
Pris
Gratis
Jazz ´n´ Grundtvig koncert i Dall Kirke

Aftenens koncert er en ”syng-med-koncert”, der indbyder til fællessang og musikalske øjeblikke, hvor man som tilhører kan læne sig tilbage og lade musik og improvisationer stemme sindet, mens ordet lever videre i musikkens tonesprog.

Grundtvig er den bedst repræsenterede digter i salmebogen og i højskolesangbogen, og hans sange og salmer er med overalt i livet. De synges ved højtider, fester og møder – og de handler om menneskers liv, tro, håb og kærlighed. Det handler om naturen, historien og samfundet. Salmer, som vi kender, har til fælles og alle kan synge med på.

Grundtvig udsættes for to klaverer – ”dobbelt-jazzklaver”, der omsætter det levende ord til levende musik ved at lade humoren, rummet, dagen og den ordløse dialog med tilhørerne og hinanden farve det musikalske udtryk.

Dobbelt jazz-klaverne trakteres af to pianister, som begge er rundet af den folkelige oplysning. Søren Alstrup er uddannet cand. phil i Musik. Han er lektor på pædagoguddannelsen, musiker og har i mange år virket som højskolelærer.

Jesper Vinther er uddannet folkeskolelærer og cand. pæd. I Musik. Han har i en årrække været lektor i musik og sidenhen rektor på læreruddannelsen. I dag er han forstander på Seniorhøjskolen i Nr. Nissum i Vestjylland.

Der er fri entré til koncerten.