Udgivet af Tine Zinck Damgaard, fre d. 8. maj 2020, kl. 07:00

Så blev det Store Bededag. I dag og de kommende to dage skulle vores konfirmander have været konfirmeret, ligesom rigtig mange andre konfirmander landet over. Det er så trist og vemodigt, at det ikke lader sig gøre. Vi må vente lidt endnu – til efter sommerferien, hvor vi håber, at der rigtig bliver mulighed for at feste og fejre, for konfirmationsdagen er virkelig noget at fejre. Og det er da dejligt at have noget at glæde sig til.

Hvad skal vi så i dag på Store Bededag? Ja, vi kan jo tænke lidt over, hvad det i grunden er for en helligdag, for det er jo ikke en af dem, vi kan finde noget om i bibelhistorien. Helligdagen blev indført i 1686 og var helt konkret og bogstaveligt tiltænkt bøn, bod og faste. Måske kan vi også i dag bruge noget af dagen på at reflektere over det med bøn…

For man kan bede på mange måder. Og man kan bede når som helst og hvor som helst, og det kræver ikke et særligt fromt eller kirkeligt sprog. Måske er det noget, man skal vænne sig til, men man kan så til gengæld komme til at opleve, at ens verden bliver større eller åbnes op på en ny måde, når bønnen bliver en del af livet, for pludselig italesættes en dybde og en storhed, hvor det bliver klart at noget er større end os selv. I bønnen er der plads til taknemmeligheden og glæden over alt det, der bliver os givet her i livet. Og der er plads til jammer og klage over alt det, der gør så ondt, at vi slet ikke kan bære det alene. Og der er plads til alt det indimellem. Det hænder også, at man står i en situation, hvor der ikke er flere ord at sige eller evnen til at formulere noget som helst er forsvundet, og her er det så godt, at vi har Fadervor. Jesus lærte sine disciple den bøn – den står i Bibelen – og han sagde faktisk til dem, at når de skulle bede, så skulle de bede den bøn. Fadervor er bønnen, der har det hele i sig; det er bønnen, vi til alle tider er fælles om og som ikke slides op. Jeg ønsker jer alle en god bededag.

Kategorier Nyt fra præsten