Udgivet søn d. 22. mar 2020, kl. 14:00

God søndag alle sammen. 

Hvor ville jeg dog ønske, at jeg kunne have stået i kirken som normalt og have hilst på jer der med et smil og et håndtryk efter at vi sammen havde fejret gudstjeneste. Sådan er det ikke lige nu.

I ugen, der er gået, er de sidste kirkeblade delt ud, og jeg må indrømme, at det var en meget underlig fornemmelse at lægge dem i folks postkasser denne gang, for en stor del af det, der er trykt i bladet, er ikke længere gældende.

At aflyse gudstjenester virker så forkert – og samtidig er det det eneste rigtige i den fortvivlende situation, som vi står i nu. Konfirmationerne er heldigvis ikke aflyst, men de er udskudt til efter sommerferien, hvor vi håber og beder til, at de unge menneskers store dag kan fejres med alle dem, de gerne vil have med til sådan en stor begivenhed.

Mange spørger mig: ”Hvad med påsken? Kan vi komme i kirke der?” Og jeg er nødt til at sige, at i skrivende stund ved vi ikke, hvad der kommer til at ske med påskens gudstjenester, men vi følger selvfølgelig myndighedernes anvisninger og vejledninger, så vi kan passe rigtig godt på hinanden, og jeg skal nok orientere jer løbende. Når det er sagt, så er der ingen tvivl om, at det er mit ønske og håb, at vi snart igen kan mødes til gudstjenester i vores tre kirker, til arrangementer i konfirmandstuen (og alle andre steder i samfundet) og til samvær i hinandens stuer. Det glæder jeg mig usigeligt meget til.

”Der kommer en dag, hvor vi igen kan give hånd og holde om hinanden. Indtil da skal vi holde ud og stole på, at døden, ensomheden og mørket ikke får det sidste ord. Livet og kærligheden er stærkest. Det er Guds løfte til os,” sådan skriver landets biskopper i deres hilsen til os alle. Det er gode ord, som vi kan læne os op ad i vanskelige tider som nu.

Jeg ønsker jer alt det bedste.
Pas på jer selv.

De allerbedste hilsner Tine

Kategorier Nyt fra præsten